SpringCup 2024

Den 30. november 2024 byder Silkeborg Pigerne & Drengene velkommen til SpringCup – Silkeborg. 

SpringCup Silkeborg er en individuel konkurrence i bane- og trampetspring med deltagelse af gymnaster fra hele Danmark. 

Dørene åbner lørdag d.30/11 kl.07.00  –  Der vil være mulighed for prøvespring i hal 2 fra kl.07.15 

Entrepriser: 100DKK pr. person  –  Børn under 6 år kommer gratis ind. 

Tilmeldingen er lukket – ved spørgsmål skriv til Camilla Cassøe camillacassoe@outlook.dk

Indskrivning af spring – Link til indskrivning af spring er sendt ud til de enkle trænere på mail. Har man ikke modtaget mailen skrives der til Alberte Sejling, alberte@silkeborg-p-d.dk 

Adresse: JYSK arena Silkeborg, Ansvej 114, 8600 Silkeborg

Reglement

Aldersgrupper og inddeling

Det er vigtigt at både instruktør og gymnast er opmærksom på hvilken aldersgruppe den enkelte gymnast skal deltage i.

Efter spring indberetningsdatoen rangeres gymnasterne i de enkle aldersgruppen fra højste til laveste sværhedsniveau og inddeles derefter i sværhedsrækker.

Der skal være flere end 24 gymnaster før aldersgrupperne inddeles i sværhedsrækker. Hver sværhedsrække kan maksimalt bestå af ca. 36 gymnaster.

OBS – Vi følger GymDanmarks nye alders inddeling.
Micro: Yngre end 11år*.
Mini: Yngre end 14 år.
Junior: Yngre end 17 år.
Senior: 17 år og ældre.
*Man kan ikke deltage, hvis man er født efter år 2015.

Indberetning af spring

Trænere vil modtage en mail med lin til indberetning af spring. Springene skal indberettes via tilsendte link senest d. 22/11.
 

Indledende og finale

I de indledende runder udføres 2 springserier i alle rækker.

De 10 gymnaster i hver sværhedsrække, som opnår den højeste samlede score for begge springserier kvalificerer sig til finalen. Hvor de tager deres samlede score fra indledende med over i finalerne.

I finalen springes ligeledes 2 springserier i alle rækker, med undtagelse af Senior Herrer, hvor der springes 3 springserier. Alle gymnasterne udfører skiftevis deres 1. spring og derefter deres 2. spring.

Selve springreglementet, programmet og startnumrene kan ses til højre på computer eller pr. Cup-reglement-23/24.

Ved generelle spørgsmål kan SpringCup-holdet kontaktes pr. springcup@silkeborg-p-d.dk

Program

Programmet offentliggøres omkring den 18/11.
Specifik rækkeinddeling er klar mandag d. 25/11.

Startrækkefølge

I de indledende runder vil gymnasternes startrækkefølge være tilfældig indenfor hver sværhedsrække.

Tiebreak:
Skulle to gymnaster ende på samme samlede score, placeres gymnasten med den højeste samlede score af de to udførselskarakterer bedst.

Karakterer fra indledende til finale:
De samlede score fra indledende tages med i finalen.

Startrækkefølge i finalen:
Gymnaster vil springe i følgende rækkefølge i finalen:
Nr. 1: Gymnast som har placeret sig som nr. 10 til finalen.
Nr. 2: Gymnast som har placeret sig som nr. 9 til finalen.
Nr. 3: Gymnast som har placeret sig som nr. 8 til finalen.
Osv.

Trippelrotationer

SpringCup følger GymDanmark’s retningslinjer for forældregodkendelse af trippelrotationer for gymnaster under 18år.

Udfyld formularen på dette link: http://gymtranet.dk/media/4379/foraeldre-godkendelse2018.pdf

Efter formularen er udfyldt skal denne sendes til de springcup ansvarlige på mail: bjrk@silkeborg-p-d.dk 

Underskrevet forældregodkendelse skal være SPD i hænde senest fredag d. 29/11/2024 kl. 22.00.

Hvis godkendelsen ikke er stævneledelsen i hænde rettidigt, vil springet være ugyldigt dvs. gymnasten tildeles 0,0 point for springet.

Afbud: Såfremt man har en gymnast som ikke deltager skal det meldes ved udlevering af startnumre eller ved speakerbordet. Prøvespring + startgruppe:

Prøvespring: Der er mulighed for prøvespring i Hal to fra 7:15 og løbende igennem dagen. Her ligger der én fiberbane og én trampetbane. Derudover er der ét prøvespring til rådighed i starten af ens startgruppe. Således at alle i startgruppen springer ét prøvespring, dernæst kører alle deres 1. spring, og så deres 2. spring.

 

Tilretning af spring: Hvis man ønsker, at rette spring, skal man henvende sig til dommerbordet umiddelbart før ens startgruppe starter. Det samme er gældende hvis man ønsker, at lave spring om mellem indledende og finale. Seniorherrer: I finalen skal seniorherrerne/trænerne komme til speakerbordet og indskrive spring til finalerne. Der springes tre spring i finalerne for seniorherrerne. Dog kun to i indledende. Dette er gældende for både trampet og bane.

Startnumre: Speakeren vil i løbet af dagen kalde de enkelte grupper til afhentning af deres startnumre. Numrene udleveres ca. 10-15 minutter før ens startgruppe begynder.