SPD Snipers – FaceOff drenge 5.-7. klasse

Gymnastics – men ikke som du kender det.

SPD Snipers er SPDs FaceOff-hold for drenge i 5.-7. klasse og en del af VE FaceOff Akademiet – et samarbejde mellem Vesterlund Efterskole og fire udvalgte foreninger i Midtjylland. Det er et miljø, der giver adgang til trænere, events og et netværk af ligesindede gymnaster, du ikke finder andre steder.

FACEOFF er gymnastikverdenen vendt på hovedet. Her handler det ikke kun om teknik og præcision, men om attitude, kreativitet og at lave et nummer der får publikum til at gå amok. Inspireret af skateboarding, tricking, breakdance og street-sport er FACEOFF ikke et spørgsmål om at gøre det rigtigt – det er et spørgsmål om at gøre det til dit eget. Du træner spring, akrobatik og kombinationer, og du lærer at pakke det ind i et nummer der er 100% dig.

I løbet af sæsonen konkurrerer Snipers i FaceOff Youth League, deltager i SpringCup og slutter sæsonen af med SPDs forårsshow.

Du behøver ikke have prøvet FaceOff før. Du skal bare have lyst til at give den gas.

Sæsonstart:

Uge 34

Træningstid:

Mandage 17.30-19.00

Pris:

Sæson: 2.600 kr.

Forældre:

Man forpligter sig til ca. 4 timers frivilligt arbejde i løbet af sæsonen på det tilmeldte hold og/eller i foreningen.

Trænere

Ansvarlig-træner:

Mathias Helle
Mail: math042z@icloud.com

Trænere + Hjælpetrænere:

Tilmelding 2026/2027