Forstå talentlugen
Hos SPD’s TeamGym afdeling optages gymnaster (udefra) i mini alderen og opefter gennem talentluge-konceptet. Gymnasterne tilmeldes talentlugen under holdudbud -> TeamGym. Trænerteamet på det enkelte hold vælger om gymnasterne på talentlugen hives ind til prøvetræning løbende eller ved slutningen eller opstarten af en sæson. Ved prøvetræning vurderer trænerteamet gymnasten på følgende parametre:

  • Fysisk form – styrke + bevægelighed
  • Grundtekniske færdigheder
  • Springniveau
  • Rytmisk – herunder også momenter

Efter endt træning vil trænerteamet udforme et skrifligt svar til den kontaktperson, som er oplyst på gymnasten. Dette fremsendes inden for en uge efter afviklet prøvetræning. Her vil gymnasten få besked om hvorvidt det er udtaget til holdet eller ej.