I lørdags deltog 8 SPD gymnaster i den første af tre EM udtagelseskonkurrencer.

EM-udtagelsen er bygget op om to konkurrencer i februar + en i marts.
Ved de to konkurrencer i februar, gælder det om at score så mange vanskelighedspoint som muligt. Ved den sidste udtagelse i marts er det gymnastens samlede score (vanskelighed + udførsel), der er tællende.

Før en gymnasts vanskelighed er tællende, skal hun opfylde et øvelseskrav. For junior-piger var dette krav, minimum, whips til DB lukket og whip-hel til hel-skrue.

Følgende SPD gymnaster klarede i weekenden øvelseskravet og har dermed allerede nu tællende point i udtagelsen:

  • Frederik Skaaning Jørgensen (Junior-dreng – 10,2 point)
  • Oliver Krejberg Jensen (Junior-dreng – 10,1 point)
  • Troja Høgh Bentzen (Junior-pige – 6 point)
  • Martin Abildgaard (Senior-herre – 17,1 point)
  • Rasmus Steffensen (Senior-herre – 17,8 point)

Følgende gymnaster opfyldte ikke kravet i lørdags, men har fortsat scoret point, som de kan låse op ved at klare kravet ved næste EM-udtagelse d. 22. februar 2020.

  • Sofia Bergstrøm (Junior-pige – 4,8 potentielle point)
  • Ida Kortegaard (Junior-pige – 4,7 potentielle point)
  • Rasmus Palmgreen (Junior-dreng – 7,3 potentielle point)

Christine Mølgaard deltog desværre ikke ved første EM udtagelse pga. en skade i knæet. Christine håber hun er klar til EM-udtagelse 2 d. 22. februar.

Video:




You might also enjoy:

1 Comment

Comments are closed.

%d bloggers like this: