Der har været fart på i april & juni

By SPD

18. juni 2018

Tiden er fløjet afsted og der har været tryk på i Silkeborg Pigerne & Drengene.

Mens gymnaster og trænere har deltaget i diverse TeamGym og Tumbling stævner, har en projektgruppe arbejdet benhårdt for at få de sidste detaljer på plads i vores hal-projekt. Gennem de sidste 2-2,5 år har projektgruppen arbejdet med forskellige udkast til hvordan vores hal skulle se ud i sæson 2018/2019. Der har været snak om at bygge en ny hal, renovering af den gamle, hvilke redskaber der skulle indkøbes og meget mere. Hal-projektet er endt med en omfattende renovering af de nuværende rammer i vores springcenter.

Laban Arkitekter har været en fantastisk sparringspartner i forløbet omkring hal-projektet og har været med hele vejen igennem. PE-Redskaber har tidligt været med som sparringspartner på redskabsdelen af hal-projektet og skal leverer inventaret til de ny renoverede springcenter. Projektet blev skudt i gang i uge 23, hvor gulvet er blevet fjernet fra vores nuværende hal. Projektet strækker sig fra nu og til medio september 2018. Dette betyder også, at vi ikke har mulighed for at afholde træning henover sommeren i vores egne faciliteter. Vi har heldigvis nogle omkringliggende efterskoler, som har ville støtte og hjælpe i denne periode.

Flemming Efterskole, Levring Efterskole og Vesterlund Efterskole har givet grønt lys for at sommertræning og opstart for vores konkurrencehold, kan afholdes hos dem. Det er vi taknemmelige for! Og er allerede nu meget glade for de træninger vi har haft i de fantastiske faciliteter, som findes på de førnævnte efterskoler.

For at diverse firmaer kunne gå i gang med renoveringen skulle alle vores redskaber tømmes. Forældre, gymnaster, søskende, trænere og andre med tilknytning til SPD blev indkaldt til store oprydningsdag, hvor alt skulle tømmes. Vi er stolte over det store fremmøde og siger tusinde, tusinde tak for den store indsats vores medlemmer leverede denne dag.

 

Vores TeamGym afdeling har været igennem en kæmpe udvikling i denne sæson og resultaterne vidner om, at holdene har arbejdet med den gode proces.

Vores mini-drenge har i denne sæson været et meget ungt hold, som har arbejdet med et primær fokus på udvikling af drengenes færdigheder og ikke med en målsætning om de store TeamGym resultater. Denne prioritering var med til, at give drengene en pladsering i Talentrækken, hvor drengene leverede fine resultater og endte på en 4. plads.

Mini-pigerne har i denne sæson været rigtig mange. Nok til at stille med fire hold til konkurrence. Tre af holdene kvalificerede sig til Talentrækken, 2. holdet leverede en super flot konkurrence og blev nr. 3 i 1. division. 3. holdet fik en velfortjent 3. plads i 2. division, mens 4. holdet kæmpede bragt og scorede en 5. plads i 3. division. 1. holdet kvalificerede sig til Mesterskabsrækken, i 3. division. Efter kvalifikationen har pigerne og deres trænerteam givet den fuld gas. Det lykkedes dem også at skrue op for både vanskeligheden og udførslen på alle discipliner. Pigerne leverede 100% ved Forbundsmesterskabets 2. runde og endte på en meget flot 1. plads i 3. division.

Junior-drengene er ligesom mini-drengene et ungt hold, med stort potentiale. Trænerteamet lagde fra start af sæson 2017/2018 en målsætning om, at drengene ikke skulle levere store resultater i denne sæson, men fokuserer på at skabe gode erfaringer igennem konkurrencerne og dermed mere rutine, så drengene bliver forberedt på fremtidige konkurrencer, hvor målsætningen vil være mere fokuseret omkring resultater. Drengene har gennemgået en fantastisk udvikling på både det springtekniske og det rytmiske. Denne udvikling understøtter SPD’s talentudviklingsvision og vi er stolte over, hvordan drengene har købt ind i konceptet om langsigtet målsætning og lange udviklingsplaner. Drengene sluttede sæsonen med en 7. plads i 2. division, i Mesterskabsrækken, ved Forbundsmesterskabet.

Junior-pigerne har i denne sæson stillet med to konkurrence-hold. Et erfarent og et lidt mindre rutineret hold. Målet for 2. holdet var at skabe gode oplevelser igennem konkurrencegymnastikken. Pigerne havde nogle uheldige udfordringer ved Regionsmesterskabet og endte derfor med at kvalificerer sig til Talentrækken til Forbundsmesterskabet. Trænerteamet greb mulighederne i dette, fremfor at se de negative ting. Dette resulterede i, at trænerne og pigerne i samarbejde har kunne løfte pigernes niveau gennem sæsonen, og ender med en rigtig flot 2. plads, i Talentrækken, ved Forbundsmesterskabet 2018. 1. holdet leverede en god konkurrence ved Regionsmesterskaberne, og kvalificerede sig til Mesterskabsrækken ved Forbundsmesterskabet. Her blev de placeret i 4. division. Pigerne knoklede mellem 1. og 2. runde af Forbundsmesterskabet og deres store anstrengelser bar frugt. Pigerne ender på en sikker og meget velfortjent 1. plads i 4. division.

SPD har ikke været repræsenteret med et ’rigtigt’ seniorhold i TeamGym de sidste 6år. Sæson 2017/2018 blev enden på dette! I august 2017 kickstartede vi vores senior TeamGym og mere end 20 gymnaster meldte klar fra sæsonstart. Visionen for truppen var at skabe et mix-hold, som kunne gøre sig gældende i top 4. Gymnasterne var hurtigt med på trænerteamets vision om et mix-hold og har gennem sæsonen arbejdet ben hårdt og presset hinanden for at opnå en plads i top 4.

Ved 1. runde af Forbundsmesterskabet skulle SPD senior-mix for første gang i konkurrence som et hold. Trænerteamet var spændt på at opleve gymnasterne og deres sammenhold under konkurrencen. Her leverede gymnasterne over alt forventning. Esben Dan Pedersen, Ansvarligtræner, udtalte efter 1. runde: ”WOW! Et hold der har så meget overskud til at bakke op om hinanden og holde fokus på deres egen konkurrence. Det kan kun blive en fantastisk konkurrencesæson”. Ganske rigtigt. Ved 2. runde af Forbundsmesterskabet leverede mix-holdet en helt igennem fantastisk konkurrence. Alle småfejlene fra 1. runde var pudset af og holdet kunne træde på skamlen og modtage bronzemedaljen. Dette sikrede målsætningen om en placering i top 4, og gav direkte adgang til deltagelse ved det store TeamGym DM. Med en uges træning blev de sidste detaljer pudset af, og senior-mix var klar til at give den gas ved DM. Trods et par små fejl under konkurrencen formåede gymnasterne at holde humøret højt og blev ved med at kæmpe for at holde den 3. plads de havde vundet ugen forinden. Den sidste karakter blev offentliggjort og SPD Senior-Mix kunne endnu en gang indtage præmiepodiet og modtage en imponerende bronzemedalje.

Sidst men bestemt ikke mindst har TeamGym landsholdene i netop overståede weekend haft samling, hvor gymnasterne skulle vurderes, sættes på hold eller smides af. Magne Skovø og Anders Sundtoft har været en del af bruttotruppen siden begyndelsen og klarede den også igennem nåleøjet og kan efter weekendens vurderinger og nedskæringer se sig selv, som en del af junior-mix landsholdet. Udover drengenes landsholdspladser kan vi også ønske et stort Tillykke til Rasmus Gaarde Sørensen og Christoffer Krog Scherrebeck, som i samme weekend var til samling med seniorlandsholdene i TeamGym. Her er de to herre blevet udtaget til deltagelse på senior-herre landsholdet. Vi glæder os til og håber, at se de 2 drenge og 2 herre på gulvet ved TeamGym EM i Portugal til oktober.

 

Tumbling afdelingen har heller ikke stået stille. Ved Forbundsmesterskabet var SPD repræsenteret med 13 gymnaster. Troja Høgh deltog i A-rækken, mini-piger, og gennemførte 3 gode øvelser, hvilket sikrede hende en flot guldmedalje og titlen som Forbundsmester i A-rækken, mini-piger. Marcus Laursen gjorde god figur og kæmpede bragt i A-rækken junior-drenge. Med 2 rigtig gode øvelser og en sidste øvelse, hvor det hele desværre ikke gik helt som planlagt endte han på en imponerende 2. plads. Martin Abildgaard, som kort forinden havde repræsenteret Danmark ved Europamesterskabet i Tumbling, havde ingen målsætning om resultater ved Forbundsmesterskabet, da han og træneren, Oliver Bay, havde planlagt en periode med fokus på udvikling af nye færdigheder. Dog sprang Martin sikre og flotte øvelser og endte på en 2. plads.

Ved Danmarksmesterskabet i Tumbling (kun for senior) var SPD repræsenteret med 5 gymnaster, hvoraf to sprang sig til en finale plads. Cecilie Krejberg som har været ude med en skade siden EM 2016 var tilbage på banen, og gjorde god figur. Hun viste Tumbling Danmark, at hun er tilbage og klar til at give den alt hun har, for at gå efter resultater i fremtiden. Ved dette års DM ender hun som 4’er. Rasmus Gaarde Sørensen sprang sig sikkert i finalen og leverede to flotte øvelser i finalen. Desværre har en fod, der har drillet lidt gjort, at forløbet op til DM ikke har været det mest optimale, hvorfor vanskeligheden på de to finaleøvelser ikke var høj nok til medalje ved dette års DM.

Gennem sidste del af sæsonen er det blevet arbejdet med nye målsætninger og en proces om holdsammensætning og udviklingsmodel for den kommende sæson er sat i gang. Dette betyder, at i den kommende sæson (2018/2019) vil SPD Tumbling Afdeling udvide holdudbuddet med endnu et hold. Dette skal sikre flere pladser i Tumbling afdelingen, samt en mere kontrolleret og dermed kontinuerlig udvikling af gymnasternes færdigheder. De tre hold i afdelingen vil i den kommende sæson hedde: Udviklingstrup, Talenttrup & Elitetrup. Mere info om disse kan findes på vores hjemmeside: www.silkeborg-p-d.dk

Ydermere er vores sportschef og cheftræner for vores Tumbling afdelingen blevet ansat som Juniorlandstræner i Tumbling.

Sidst men bestemt ikke mindst har der i den forgangne weekenden været afholdt landsholdsudtagelse i Tumbling for både junior og senior. SPD var stærkt repræsenteret ved disse udtagelser og følgende SPD gymnaster er da også udtaget til de forskellige Tumbling landshold:

 

Udviklingstruppen:

  • Frederikke Falbe Brixius.
  • Victor Hüttel
  • Oliver Wrang Laursen.
  • Sofia Bergstrøm.

 

Juniorlandsholdet:

  • Frederik Skaaning Jørgensen.
  • Oliver Krejberg.
  • Rasmus Plamgreen.

 

U21 / Seniorlandsholdet:

  • Marius Withen Weiercke.
  • Christoffer Krog Scherrebeck.
  • Rasmus Steffensen.
  • Rasmus Gaarde Sørensen.

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: