Som tidligere offentliggjort har vores nu tidligere sportschef Oliver Bay fået nyt job på Vesterlund Efterskole. Hvorfor han desværre har opsagt sin stilling hos os. Bestyrelsen og Oliver har arbejdet tæt sammen i processen om at finde en afløser, til minimum resten af sæson 2019/2020.

Vi er meget glade for at have ingået et samarbejde med Bjørk Gotthardsen, som ansættes som sportschef i en deltidsstilling fra d. 24. marts – 30. juni 2020. Bjørk vil varetage de fleste af de opgaver, som Oliver tidligere har varetaget.

“Jeg glæder mig meget, til at arbejde sammen med både bestyrelse, gymnastikudvalg og ikke mindst med trænere og medlemmer i Silkeborg Pigerne & Drengene. Jeg har efterhånden været lidt rundt omkring i min trænerkarriere. Jeg har undervist Power Tumbling i nu 8 år, hvor de sidste to har været på “Tumbling elite” i SPD og tumbling landsholdet. Jeg har mine rødder i opvisningsgymnastikken, hvor jeg nu træner DGI Sønderjyllands repræsentationshold. Jeg har været efterskolelærer på Sundeved Efterskole i to år, hvilket har givet mig gode erfaringer med undervisning og ledelse. Talentudvikling og det at skabe de bedst mulige rammer for både gymnaster og trænere, er noget der ligger mig meget på sinde. Med den udvikling, samt de forløb og de processer, som er startet de sidste år i både Teamgym, Tumbling og Børnegymnastikken, tegner fremtiden sig godt. Det er en glæde for mig at kunne fortsætte denne proces og være med i udviklingen.” – Bjørk Gotthardsen

Bjørk Gotthardsen kan kontaktes på: bjrk@silkeborg-p-d.dk

Bjørk Gotthardsen – 2020

You might also enjoy:

%d bloggers like this: