Opvisningsholdet vandt pokalen for den bedste opvisning

Opvisningsholdet vandt pokalen for den bedste opvisning

29. juli 2019 Nyhed 0

I uge 29 deltog vores opvisningshold i Gymnastica Bürstadt i det sydlige Tyskland, hvor ca. 40 hold fra 10 nationer deltog.

Lørdag aften kunne holdet som afslutning på stævnet stolt løfte pokalen for bedste performance.

Inden holdet kunne holde pokalen højt, gik en uge med mange oplevelser, både gymnastiske og sociale. Allerede dagen efter ankomst skulle holdets 42 gymnaster have den lange bustur rystet ud af kroppen, ved at lave en opvisning i nabobyen Lampertheim sammen med 7 andre hold af forskellig nationaliteter.

De efterfølgende dage gik med besøg i det lokale friluftsbad og en tur i klatrepark, men også med at pudse det opvisningsshow af, som skulle stå helt skarpt til næste opvisning. Og showet stod helt skarpt, alle gymnaster gav den gas på scenen og blev præmieret med stående bifald.

Holdet er kendetegnet ved et fantastisk socialt sammenhold og stor glæde ved gymnastikken, og dette mærkes straks af publikum. Så da holdet gik på gulvet lørdag, hvor alle var enige om at give den en ekstra tand, leverede holdet et brag af en opvisning til en prop fyldt hal, der stående heppede, klappede og råbte på de danske gymnaster. Et par timer senere lørdag kunne Silkeborg Pigerne og Drengenes opvisningshold så løfte pokalen, efter have vundet afstemningen, hvor alle deltagende hold stemmer for at finde vinderen af den bedste performance.

Hvis du vil se det fantastiske show, kan det ses på youtube her: