SPD gymnaster klar til Tokyo 2019

SPD gymnaster klar til Tokyo 2019

20. maj 2019 Ikke-kategoriseret 0

Gennem det sidste halvår har flere af gymnasterne fra SPD’s Tumbling afdeling kæmpet ben hårdt om de eftertragtede pladser til World Age Group Competition (WAGC), som afholdes i Tokyo – december 2019.

Kravene til dette års udtagelse har været meget høje og det har gjort processen svær men samtidig har den fordret en kæmpe udvikling hos alle de SPD gymnaster, som har været igennem udtagelsesforløbet.

6 SPD’ere slap gennem nåleøjet

6 SPD’ere nåde at opfylde de høje krav for udtagelsen og har dermed formået at score point nok til, at være udtaget til at repræsentere Danmark ved WAGC 2019.

De 6 gymnaster er:

  • Oliver Wrang Laursen (11-12års drenge)
  • Oliver Krejberg Jensen (13-14års drenge)
  • Frederik Skaaning Jørgensen (13-14års drenge)
  • Christine Mølgaard (17-21års piger)
  • Martin Abildgaard (17-21års drenge)
  • Christoffer Krog Scherrebeck (17-21års drenge)

Næste mål

For de gymnaster, som nu er udtaget til WAGC 2019, er det næste mål: udvikling og klargøring af WAGC-øvelserne.

SPD’s senior tumblere skal i slutningen af august give den gas med udtagelsen til Verdensmesterskabet (VM). Her bliver det spændende i hvilket omfang SPD skal være repræsenteret blandt de 4 herre og 4 damer, som skal repræsenterer Danmark ved VM og være med til at gå ben hårdt efter de store internationale medaljer.