Medaljer ved EM i Tumbling

By SPD

16. juli 2018

i den forgangne uge har Martin Abildgaard (junior) & Rasmus Steffensen (senior), fra SPD, været med det danske Tumbling landshold i Baku, Aserbajdsjan, for at deltage ved dette års Europamesterskab i Tumbling.

Torsdag var dagen for de indledende runder for senior gymnasterne. Rasmus sprang to stilrene og sikre øvelser (2 x DB strakt til triff lukket + strakt full full til full-in triff lukket), som placerede ham på en meget flot 3. plads til finalen.

Udover kvalifikationen til den individuelle finale, var Rasmus med til at sikre, at de danske herre kvalificerede sig til Hold-finalen på en 3. plads.

Fredag skulle junior gymnasterne i ilden. Martin havde trænet hårdt og målrettet på, at få nye øvelser med i konkurrence ved EM. Vanskeligheden på hans øvelser var skruet op – der var lagt i ovnen til at gå benhårdt efter en finale plads. Martin springer to meget vanskelige øvelser med en fornuftig udførsel, desværre var der 8 andre, som var lige en tand skarpere i de indledende runder – hvilket betyder, at Martin (efter nationsreglen) ender på en 9. plads, lige uden for finalen. ØV. Men mega sejt, at Martins nye øvelser lykkedes.

Fredag eftermiddag (dansk tid) var junior drengene klar til kamp i Hold-finalen. Her leverede Martin over alt forventning! Martin skruede yderligere op for vanskeligheden på sit twist pass fra indledende og lavede full full lukket til full full strakt. En øvelse som hjemmefra har været drømmescenariet i en evt. finale. Desværre rakte drengenes holdpræstation ikke til medalje.

Foto: Michael Moselund-Hansen

Lørdag skulle de danske senior herre springe i hold-finalen. Her gjorde Rasmus atter god figur og sprang en stensikker og yderst vanskelig øvelse (full full strakt til DB strakt til miller strakt). Sammenlagt med de andre herres flotte præstation endte de danske herre på en meget flot 3. plads og sikrede Danmark en bronzemedalje i hold-konkurrencen.

Video: GymDanmark

 

Søndag var dagen for herrenes individuelle finaler. Spænding om Rasmus kunne holde det høje niveau, han havde vist gennem hele konkurrence ugen var stor – det samme var dog tiltroen til hans færdigheder. Rasmus lagde hårdt ud med første øvelse (full full strakt til DB strakt til triff lukket), og placerede sig højt i feltet efter første øvelse. I anden øvelse leverede han over alt forventning, satte ny personlig vanskelighedsrekord. Med en øvelse bestående af en full full strakt til full-in triff hofte og en udførsel der ikke kan klages meget over sikrede Rasmus sig en super imponerende 2. plads ved dette års EM. Han blev samtidig den første danske senior gymnast til at vinde en medalje ved Europamesterskaberne i Tumbling!! SÅDAN!

Foto: Michael Moselund-Hansen

Video: GymDanmark

 

Vi i Silkeborg Pigerne & Drengene er utrolig stolte af drengenes præstationer ved dette års EM i Tumbling og glæder os til at få dem hjem igen, så vi kan fortsætte arbejdet med drengenes udvikling og se frem mod de næste store mål.

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: