Power Series 4 – 2018

By SPD

14. august 2018

I går deltog vores tumblere ved Power Series 4, 2018. Dette var den sidste konkurrence i rækken af Power Series konkurrencer.

SPD var repræsenteret i følgende rækker:
C-række, niveau 1, piger
B-række, mini, piger.
A-række, mini, piger.
A-række, junior, drenge.
Elite-række, mini, drenge.
Elite-række, junior, piger.
Elite-række, junior, drenge.
Elite-række, senior, herre.

 

I A-rækken, junior drenge, gjorde Marcus & Søren debut. Her sprang de sig begge i finalen. Marcus leverede så flotte præstationer i de indledende runder, at han var kvalificeret på en første plads. Med en mindre kiks i finalen, endte han på en flot anden plads med sølv om halsen.

I B-rækken, mini piger, deltog Frederikke, Emma, Karoline-Amalie, Lea & Sofia. Både Frederikke, Karoline-Amalie & Sofia sprang sig ind i finalen. Sofia, som ved flere konkurrencer i år har vundet B-rækken, mini piger, kæmpede ikke blot for gode resultater ved dagens konkurrence, men også for at vinde den samlede Power Series konkurrence. Efter finalen endte ingen af pigerne på podiet, men Sofia vandt Power Series pokalen i B-rækken mini piger.

 

I A-rækken, mini piger, sprang Troja to flotte omgange, og kvalificerede sig til finalen på en anden plads. I finalen præsterede Troja endnu bedre, og endte på en utrolig flot første plads.

 

I Elite-rækken, mini drenge, kvalificerede både Oliver, Rasmus & Frederik sig til finalen. Frederik endda på en anden plads. I finalen leverede Oliver & Rasmus super fede øvelser og opnåde de mål, som var opstillet for konkurrencen. Med en mindre fejl i finalen endte Frederik på en tredje plads.

 

Hos junior drengene deltog Martin, som desværre havde lidt tunge ben efter opvisning med landsholdet dagen før. Dette resulterede i, at han måtte nedjusterer sine øvelser en smule. Hans præstationer i de indledende runder var dog fortsat gode nok til, at kvalificere sig til finalen. I finalen forsøgte Martin sig med en ny øvelse, dette gik desværre ikke helt som planlagt, og Martin måtte se sine konkurrenter snige sig forbi ham på ranklisten.

 

Ved junior pigerne sprang Cecilie sin første konkurrence i 2 år. Hun har været ude grundet en skade, hun fik ved sin deltagelse ved EM i 2016. Målet var, at gennemfører en konkurrence, men Cecilie endte også med at kvalificere sig til finalen. Vi nåde ikke alle mål ved denne konkurrence, og har derfor blod på tanden til at vende tilbage til træningshallen og give den gas op mod den næste. Det er vildt fedt, at Cecilie er tilbage i konkurrence-gamet.

 

 

Rasmus Steffensen deltog i Elite-rækken, senior herre, og havde sat høje mål for konkurrencensforløb. I de indledende runder gjorde Rasmus alvor af løftet om, at lave dansk, straight pass, vanskelighedsrekord. Med to gange dobbelt strakt & en trippelt hofte scorede han 10,6 i vanskelighed – den højeste vanskelighedsscore til dato i et straight pass. Med en super pæn anden øvelse, kvalificerede han sig til finalen på en første plads. I finalen skruede han helt op for vanskeligheden, dog måtte han korrigere og skrue ned for sin sidste øvelse. Dette havde dog ingen betydning for resultatet, og han endte med at stå øverst på skamlen med guld om halsen ved gårsdagens konkurrence.

 

 

Foto: Oliver Bay

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: