Junior mix -en følelsesmæssig rutschebane

By SPD

13. november 2018

I begyndelsen af sæsonen 2017/2018 påbegyndte vi et projekt: Junior Mix i SPD. Målet var, at kvalificere sig til nordisk mesterskab (NM) 2018.
Kvalifikationen til NM skulle afholdes i forbindelse med region vest mesterskaberne.

Holdet blev samlet og bestod af 4 drenge og 4 piger. Som projektet skred frem, blev der tydeligt, at det var nødvendigt, at hive ekstra bemanding ind, som reserve, i tilfælde af skader. 2 ekstra gymnaster blev tilkoblet holdet.
Desværre var dette en klog beslutning, da en af holdets gymnaster sprang sin akillessene på en landsholdslejr.

Gennem sæsonen er mix-holdet mødtes, når det kunne passe ind i de mange travle kalendre.
Jeppe Borg Høj, har været en kæmpe drivkræft omkring holdet, og har flere gange mødtes med gymnasterne, for at træne rytmesekvensen.

Dagen for regionsmesterskaberne kom, d. 27/01/2018, og holdet blev samlet i Arena Randers omkring kl. 14.15. Efter den obligatoriske hår & make-up procedure, var de klar til opvarmning & prøvetid.

Prøvetiden på diverse discipliner gik som smurt, i sær springene sad lige i skabet allerede fra start.

Første disciplin i konkurrencen var bane-spring. Her leverede holdet en fantastisk præstation! Og blev også belønnet for denne, med en karakter på: 15,766.

Holdets næste redskab var trampet. Med en enkelt svipser var både gymnaster og trænere nervøse for den karakter, som de skulle modtage. Til holdets og trænernes store overraskelse kostede denne fejl ikke så meget, som de frygtede. Og holdet modtog fornuftige 14,633 point for deres trampet omgange.

Desværre levede gymnasternes rytmiske præstation ikke op til konkurrenternes, hvilket resulterede i en meget lav karakter.
Dette betød desværre også, at holdet ikke endte i top 2 i kvalifikationen om NM, og dermed ikke kvalificerede sig til en plads ved de nordiske mesterskaber.

Dog rakte holdets flotte præstation til en sikker sejr i regionskonkurrencen, hvor de endte med guld om halsen. Endda med 5,0 point ned til anden pladsen. Mega sejt!

Vi er stolte af de 9 seje gymnaster, og deres flotte resultat. Nu er vi klar til at kigge fremad og planlægge vores næste skridt for sæsonen.

 


Billeder af Oliver Bay

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: