Silkeborg Pigerne & Drengene ansætter sportschef

By SPD

16. juli 2018

Det er med stor glæde at vi kan meddele, at Oliver Bay er ansat som sportschef i Silkeborg Pigerne og Drengene med den hovedopgave at fortsætte udvikling af springgymnastikken i samarbejde med foreningens mange dygtige frivillige trænere og ledere.

 

Ved ansættelsen af Oliver Bay tager Silkeborg Pigerne og Drengene et vigtigt skridt for at realisere den vision og de missioner som foreningen har udformet for de kommende år.

Silkeborg Pigerne og Drengene har igennem mere end 30 år været en vigtigt del af springgymnastikken i Danmark. I disse år går udviklingen meget hurtigt, og det er vigtigt at sikre de rette vilkår for trænere og gymnaster for at kvaliteten af træningen opfylder de mål, som foreningen har sat.

PRO29370

Oliver Bay har de sidste 6 år udviklet mange dygtige gymnaster i Silkeborg Pigerne og Drengene. I disciplinen ”Power Tumbling” (som er springgymnastikkens formel 1) har Silkeborg Pigerne og Drengene pt. 6 landsholds-gymnaster, hvoraf en er junior-europamester. Oliver har stået i spidsen for denne udvikling og er kendt og respekteret landet over for hans kompetencer inden for springgymnastik og coaching.

 

Oliver færdiggør til juni sin læreruddannelse i Silkeborg, hvorefter han fortsætter i stillingen som sportschef.

Sideløbende underviser Oliver i springgymnastik på Vesterlund Efterskole.

 

Oliver varetager i dag morgen-træninger for de 25 gymnaster, som går på Elite Silkeborgs Talent Team (7.-9. klasse) på Sølystskolen. Denne opgave fortsætter han med. Samtidig åbner Silkeborg Pigerne og Drengene nu for gymnaster på Elite Akademiet (Elite Silkeborg), hvor studerende på ungdomsuddannelserne kan træne ekstra i morgen-timerne. Udviklingen af disse talenter vil også være en del af Olivers opgaver.

 

Endelig skal ansættelsen af en sportschef understøtte den struktur for børne-gymnastikken, som Silkeborg Pigerne og Drengene har iværksat i indeværende sæson. Formålet er at sikre en langsigtet talentudvikling i børnehøjde. Det skal desuden sikre et positivt træningsmiljø, hvor så mange børn som muligt oplever at udvikle deres lyst og evner inden for springgymnastik.

 

www.silkeborg-p-d.dk

 

 

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: