Ingen medaljer… MEN!

By SPD

16. august 2018

I går deltog 6 af Silkeborg Pigerne & Drengenes tumblere ved Senior DM 2016 i Tumbling. Rasmus Gaarde Sørensen, Martin Abildgaard, Rasmus Steffensen, Kristoffer Krüger, Christine Mølgaard & Alberte Nørgaard.

Pigerne var først i ilden. Her bragede de begge to flotte øvelser af, og kvalificerede sig til finalen. Her sprang pigerne sig igennem flotte øvelser, desværre var niveauet ikke helt til at blande sig i toppen, men det vidste vi godt på forhånd. Lyder det fra træner Oliver Bay.

Drengene gav gas og var den absolut bedste version af det de hver især kunne være! Martin gennemførte 2 rigtig seje øvelser og satte ny personlig sværheds rekord. Kristoffer har været drillet lidt af en skadet fod den sidste tid, og var derfor ikke på sit topniveau, det lykkedes ham dog at gennemføre to øvelser, desværre rakte kvaliteten af dem ikke til finalen.

Debut spring.

Rasmus Gaarde havde debut på øvelsen: dobbelt strakt til trippelt lukket. 
“Det var en fantastisk følelse og det var dejlig at få et nyt spring med som jeg virkelig har arbejdet på.” – siger Rasmus Gaarde 

DSCF3421-Edit
Rasmus Gaarde gør sig mentalt klar til debut øvelse.
Foto: Oliver Bay

Det flotte straight pass blev efterfulgt af et sikkert twist, som gjorde at Rasmus kvalificerede sig til finalen på en 7. plads.
Efter et lille kiks i den første øvelse, kom Rasmus stærkt igen med en flot anden øvelse. “Anden spring gik rigtigt godt og det var et dejlig rutine spring jeg fik fyret af synes jeg selv.” fortæller Rasmus efter finalen. 

Rasmus Gaarde fastholder sin 7. plads efter finalen.

Næste mål for Rasmus er at sætte flere dobbeltspring på sit straight pass, samt skrue op for sværheden på sit twist pass ved at sætte en miller på dette.

DSCF3420-Edit
Rasmus Gaarde under opvarmnings runderne. 
Foto: Oliver Bay

Rasmus Steffensen landede dårligt ved Hold DM i tumbling for halvanden måneds tid siden, hvilket har gjort træningsperioden frem mod dette års Senior DM kortere end planlagt. “Min træner og jeg har skruet lidt ned for længden på mine træningspas. Derimod brugte jeg min tid effektiv så min krop kunne have mulighed for at følge med igen.” Siger Rasmus Steffensen

Trod den sparede træningsmængde, sprang Rasmus sig kanont gennem de indledende runder og kvalificerede sig til finalen på en førsteplads med 1,8 point ned til nr. 2. I finalen nulstilles pointene, så forspringet inden finalen var kun til at give et psykisk boost. “Efter kvalifikation vidste jeg godt der ville være meget stor kamp og podiepladserne.” Udtaler Rasmus.

Ingen medalje men.

Rasmus Steffensen bankede ned af fiberbanen i sin første finale øvelse. Denne øvelse (araber strakt full full whip flik DB strakt whip flik miller) havde en sværhedsgrad på 12.0, hvilket nu er den nye danske sværhedsrekord i Tumbling.

“Beslutningen om at vi skulle gå efter danmarksrekorden  blev taget i løbet af konkurrencen, da jeg følte mine ben var friske og jeg havde hovedet med. Derudover havde vi trænet en helt masse deløvelser som gjorde det muligt at sætte den sammen til sidst.” – Fortæller den kun 17 årige rekordholder.

DSCF3424-Edit
Rasmus Steffensen under opvarmningen til finalen. 
Foto: Oliver Bay

Desværre kikser Rasmus sin anden finale øvelse, hvorfor han ender uden for medalje pladserne – nemlig som nr. 5.

“Det er klart en ærgerlig følelse, da Rasmus kikser anden øvelse, specielt efter at have tævet ny dansk sværhedsrekord afsted i første øvelse. Samtidig vidste vi godt, at hvis vi skulle gå efter guldet skulle den have alt hvad vi kunne. Det var et sats, som lykkedes super godt i første øvelse, og desværre knapt så godt i anden.” Lyder det fra træner Oliver Bay.

DSCF3413-Edit
Rasmus Steffensen i et straight pass.
Foto: Oliver Bay

“Når skuffelsen så har lagt sig, er jeg utrolig stolt af Rasmus, som har arbejdet koncentreret og hårdt på de deløvelser der skulle til for at få strakt full full, DB strakt, miller til at køre.” Understreger Oliver Bay. 

Stadig ingen guld ved Senior DM

Tumbling har nu rundet sin 4 sæson i Silkeborg Pigerne & Drengene. Gennem de sidste fire sæsoner har de leveret kanon flotte resultater og hevet mange flotte medaljer med hjem fra diverse nationale og internationale konkurrencer. Det er dog ikke lykkedes endnu at vinde guldet med hjem ved Senior DM.

“Sidste år vandt Rasmus Steffensen bronze med hjem fra Senior DM, det er indtil videre det tætteste vi har været på guldet. Der er hård konkurrence, specielt på denne dag, da det er her alle går konsekvent efter guldet.” – Forklare træner Oliver Bay.

Forberedelserne i Silkeborg lejren er allerede startet.

“Vi skal hjem og lave evaluering af denne sæson og opstille nye mål. Herefter skal vi udforme en årsplan for den kommende sæson, og her vil Senior DM 2017 klart have en høj prioritet.” Lyder det fra Oliver Bay.

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: