2 nye danske mestre i SPD

By SPD

18. juni 2018

Den 30. april 2016 deltog Silkeborg Pigerne & Drengenes tumblere ved Junior DM 2016, som blev afholdt i Outrup Idrætscenter.

SPD Tumblerne var præsenteret i alt fra niveau 3 til elite rækkerne.

Lasse Abildgaard sprang sit første Tumbling DM i c-rækken mikro drenge og kunne efter 2 indledende spring og 1 finale spring kalde sig danskmester af c-rækken mikro drenge. Christine Mølgaard sprang 4 flotte øvelser (2 indledende & 2 finale), og endte på en flot og velfortjent 2. plads.

Martin Abildgaard kiksede sin første øvelse, men lavede en suveræn anden øvelse med whips til full in lukket (dobbelt baglæns salto med 1 skrue i første rotation). I finalen bankede Martin 2 kanon seje øvelser af og endte derfor øverst på podiet med guld om halsen og en ny titel som danmarksmester af elite mini drenge rækken.

“Lige bortset fra den første omgang som kiksede, præsterede Martin sit livs hidtil bedste konkurrence” – Oliver Bay, træner.

De resterende deltagere fra SPD sprang mange flotte spring, og flere var med i finalerne.

“Vi brugte dagen til at få testet nye øvelser af i konkurrence, vi vidste at konkurrencen om medaljerne var tæt, og valgte derfor at prioritere, at sætte fokus på den enkeltes udvikling, og prøve nogle debut øvelser af i konkurrence. F.eks. fik Alberte Nørgaard sprunget whips til DB lukket for første gang i konkurrence.” – Olive Bay, træner.

Billeder
[fbalbum url=”https://www.facebook.com/coachOB93/media_set?set=a.1718178405127784.1073741852.100008069225127&type=3″]

About SPD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: